Lykke #1

Min kæreste og jeg er virkelig gode til at date. Vi gør det tit og ofte spontant. Ofte er det en tur ud og spise eller i biografen, men vi har også været mere kreative med stand-up, museer og kulturelle oplevelser. I andledning af vores 3 års dag besluttede vi at gøre lidt ekstra ud af det! Vi tog til København og spiste lækker mad og efterfølgende var vi en tur i tivoli hvor der var pyntet op til Halloween. Det er fedt at de gør så meget ud af det.collage1Det var en fantastisk dejlig aften! Sådan en der kan give mig bobler og sommerfugle i maven, efter 3 år. 3 År er ingen tid, men så alligevel. Vi har rykket os så meget, helt tilbage fra hytteturen i 1.g hvor vi blev lidt vilde med hinanden, til nu hvor vi er igang med voksenlivet sammen.

På vej hjem endte vi i toget med alle de unge der var på vej i byen og var mega stive! Så vi afsluttede aftenen med opkast og fuldesang, men hvad betyder det når man har haft en dejlig aften? 🙂

 

 

 

Et indblik i et nyt liv


Downloads1

Det er virkelig lang tid siden jeg har været på disse blogger-kanter, og jeg må indrømme at jeg virkelig havde fået nok af blogging. Det med at alting hele tiden skulle være så perfekt når det i virkeligheden var det stik modsatte.

Mit liv har ændret sig:

– Jeg er blevet student
– Jeg arbejder fuldtid
– Jeg har fået bil
– Jeg har endelig følt mig godt nok tilpas til at give slip på mit gamle look!

Jeg er IKKE rødhåret mere og det helt lige og tykke pandehår er også væk, selvom jeg i en længere periode betegnede det som mit brand. Nu er det slut med at gemme sig, så jeg er sprunget ud som blondine og jeg er virkelig glad for det.

Men der er også nogle ting der ikke har ændret sig:

– Jeg har stadig en dejlig familie og en smuk hund
– Jeg er stadig sammen med min elskede Martin
– Jeg bor stadig hjemme

Om blogging det bliver en fast ting for mig igen, det ved jeg ikke, lige nu trænger jeg bare til en hobby.

Verba

En af de ting jeg købte på januar udsalg var en plakat fra sirlig.dk som er en rigtig fin online shop med nogle lidt særlige ting til boligen. Der er alt fra fine tøjdukker, til plakater, til sjove sugerør. Jeg er altså ret pjattet med sådan noget. Så da en plakat jeg havde kigget på et stykke tid blev sat 90kr. ned så måtte det jo være et tegn, og jeg klikkede den forhåbningsfuldt hjem. 
Den kom fint indpakket i selskab med et postkort/billede som er rigtig flot. Det betyder så meget at man kan mærke at der sidder en person bag, der rent faktisk er glad for sin lille geschäft. Så helt klart en positiv oplevelse! Derimod viste det sig at være en udfordring at få en ramme i 50×70, når man ikke lige er nabo til Ikea. Men efter flere forsøg i Føtex, Kvickly, Jysk osv. fandt jeg en i Bilka! Og efter en scene ved scan selv kasserne fik jeg den 100 kr. billigere. Nogle gange kan det altså godt betale sig at brokke sig, uden at lyde som et dårligt menneske. Plakaten hedder Verba og kan købes her. Det er en grafisk plakat med 100 af de flotteste engelske ord og deres betydning stående vertikalt. Simpel og flot

Det lægger jo op til lidt detalje billeder fra mit værelse:

Den sorte lysestage var en gave fra Oliver, og sengetøjet var en gave fra mine forældre. Det er det blødeste sengetøj jeg nogensinde har oplevet. Det er fra H&M’s home kollektion og er i 100% hør. Det kan købes her.

Om en god dag

Jeg har virkelig haft en god dag i dag. Morgenmad på sengen af min søde kæreste, derefter så vi  nogle afsnit af vores nye yndlings serie ‘House of Cards’ på Netflix. Så gjorde vi os klar og kørte til krudtteltet i Kvistgård og fik købt fyrværkeri og en masse andet sjovt til en dejlig aften i morgen! Bagefter tog vi ud og spiste frokost, og ellers har jeg bare slappet af resten af dagen, dog med en smuttur forbi min mormor og morfar. Det er svært ikke at lyde som om, at jeg blærer mig når jeg skriver sådan nogle monologer om en fantastisk dag, sådan lidt:” Hey laver din kæreste ikke morgenmad til dig på sengen? pff, mærkeligt,.. Har du ikke en kæreste? Pff du ved ikke hvad du går glip af, syndt for dig”-agtigt. Sådan er det slet ikke. Men det er med at værdsætte disse dage, og som jeg siger til min kæreste; så er det sådan nogle dage jeg kan leve længe på! Derfor sidder jeg og dvæler lidt ved det nu. Og spiller WoW, men kvinder kan jo multitaske! Ikke sandt? 
 Hallo, det jo alt for svært at tage selfies med at spejlrefleks kamera. Kamera stativ søges!

Julegaver #2

Nu må jeg hellere lige se at få gjort de her julegave indlæg færdige! Jeg er nemlig rigtig god til at få en smart idé med opfølgende indlæg, men jeg får det bare som regel ikke gjort. Nu skal det være, så her er næste del af mine julegaver:

En rigtig fed cardigan fra H&M som jeg har fået af min farmor, hvor jeg føler mig meget moden og business-woman når jeg tager den på.
Den fedeste statement halskæde som jeg har fået fra en sød Therese. Den er vidst fra Gina-Tricot og jeg har haft den på hver dag lige siden.
En rimelig vild taske hvis du spørger mig! Jeg har fået denne af min mormor og morfar, og den stod højt på ønskelisten. Jeg havde lidt opgivet den, da jeg så i start december at tasken var udsolgt, men jeg var så heldig at min mormor allerede købte den i november. Den er stor og rummelig, og overdrevet på den helt rigtige måde.