En af de ting jeg købte på januar udsalg var en plakat fra sirlig.dk som er en rigtig fin online shop med nogle lidt særlige ting til boligen. Der er alt fra fine tøjdukker, til plakater, til sjove sugerør. Jeg er altså ret pjattet med sådan noget. Så da en plakat jeg havde kigget på et stykke tid blev sat 90kr. ned så måtte det jo være et tegn, og jeg klikkede den forhåbningsfuldt hjem. 
Den kom fint indpakket i selskab med et postkort/billede som er rigtig flot. Det betyder så meget at man kan mærke at der sidder en person bag, der rent faktisk er glad for sin lille geschäft. Så helt klart en positiv oplevelse! Derimod viste det sig at være en udfordring at få en ramme i 50×70, når man ikke lige er nabo til Ikea. Men efter flere forsøg i Føtex, Kvickly, Jysk osv. fandt jeg en i Bilka! Og efter en scene ved scan selv kasserne fik jeg den 100 kr. billigere. Nogle gange kan det altså godt betale sig at brokke sig, uden at lyde som et dårligt menneske. Plakaten hedder Verba og kan købes her. Det er en grafisk plakat med 100 af de flotteste engelske ord og deres betydning stående vertikalt. Simpel og flot

Det lægger jo op til lidt detalje billeder fra mit værelse:

Den sorte lysestage var en gave fra Oliver, og sengetøjet var en gave fra mine forældre. Det er det blødeste sengetøj jeg nogensinde har oplevet. Det er fra H&M’s home kollektion og er i 100% hør. Det kan købes her.