Downloads1

Det er virkelig lang tid siden jeg har været på disse blogger-kanter, og jeg må indrømme at jeg virkelig havde fået nok af blogging. Det med at alting hele tiden skulle være så perfekt når det i virkeligheden var det stik modsatte.

Mit liv har ændret sig:

– Jeg er blevet student
– Jeg arbejder fuldtid
– Jeg har fået bil
– Jeg har endelig følt mig godt nok tilpas til at give slip på mit gamle look!

Jeg er IKKE rødhåret mere og det helt lige og tykke pandehår er også væk, selvom jeg i en længere periode betegnede det som mit brand. Nu er det slut med at gemme sig, så jeg er sprunget ud som blondine og jeg er virkelig glad for det.

Men der er også nogle ting der ikke har ændret sig:

– Jeg har stadig en dejlig familie og en smuk hund
– Jeg er stadig sammen med min elskede Martin
– Jeg bor stadig hjemme

Om blogging det bliver en fast ting for mig igen, det ved jeg ikke, lige nu trænger jeg bare til en hobby.