Bolig Inspiration

Jeg går personligt meget op i indretning og elsker at lave om på mit værelse. Derfor drømmer jeg selvfølgelig meget om den dag jeg skal indrette min lejlighed, og jeg føler allerede at jeg har en ret god idé om hvordan det skal være. Selvom jeg selvfølgelig kan nå at skifte mening 130 gange før det bliver aktuelt. Lige nu vil jeg tillade mig selv at drømme – så må vi se hvordan realiteterne ser ud når vi kommer lidt længere hen! 

Jeg er helt pjattet med alle billederne! Forhåbentlig kan i fornemme min stil ud fra billederne, for jeg kan i hvert fald godt se den røde tråd. Billederne er fra min ultimative yndlings inspirations blog når det kommer til indretning nemlig http://myidealhome.tumblr.com/. Jeg kan kigge på den i timevis. Jeg siger det bare. 

Brokke

Så er det blevet mandag igen. I den her omgang var det ikke ligefrem et glædeligt gensyn og jeg overvejede da også lidt at blive hjemme fra skole. Therese fra min klasse og jeg fik dog diskuteret os frem til at det simpelthen ville være for dumt at pjække, så jeg sprang ud af sengen 30 minutter inden jeg skulle nå bussen. Det er ikke nok tid. Slet ikke. Jeg nåede ikke i bad som jeg burde, og jeg var løbet tør for tørshampoo, hvilket resulterede i en ikke alt for charmerende Nanna. Men jeg nåede det til tiden og det hele går fint indtil brandalarmen går. Vi griner og tænker at det måtte da være en joke. Vi får at vide, at der er opstået brand i N-huset, og at vi skal samles på skolens fodboldbane. Det regner, det er mudret, vi er trætte og ligeglade, dog alligevel en anelse påvirkede. Men hvor fanden er brandbilen så henne; hvorfor er det hele så useriøst? Svaret kommer efter 10 minutters venten:”Det var bare en øvelse.” Fornærmet, sur, muggen, mine nye støvler er mudrede og jeg fryser. Brokke brokke. Heldigvis fik jeg fri efter det modul og var derfor allerede hjemme kl. 12.30. Så kunne jeg få et velfortjent møs af min hund. Han er virkelig kærlig og dejlig og muntrer hele familien op. Når man får en møsser af Dexter ser det noglelunde sådan her ud:

Min far og vores hund Dexter
Jeg ende med at have en ret så god dag alligevel, også selvom tingene ikke altid går som planlagt.

Date + Escape plan

Yay, min kæreste har inviteret mig i biografen på søndag og se en valgfri film. Jeg valgte nok den mest rå og drengede film der var, så vi skal ind og se Escape Plan! Jeg tror ikke at Martin brokker sig i hvert fald. Filmen er med Stallone og Schwarzenegger i hovedrollerne, så det kan vidst ikke gå helt galt haha. Her er et resume fra Kino’s hjemmeside: 

Escape Plan’ er en action-thriller om Ray Breslin, der specialiserer sig i et helt særligt erhverv. Han tester fængslers sikkerhed. 

Det sker ved, at han lader sig indsætte som fange under falsk alias og derefter påviser over for de uvidende fængselsansatte og deres direktør, at der er huller i sikkerheden. En sidste og meget profitabel opgave dukker op, og Ray beslutter sig for at tage imod den, selvom han ikke kender placeringen eller de nærmere forhold i det hemmelige fængsel, der bliver kaldt “The Tomb”. 

Noget går dog helt galt, og hans plan for at slippe fri er umulig at føre ud i livet. Fængslet er nemlig bygget efter hans egne notater om flugtsikkerhed. Hans eneste chance er nu at alliere sig med en anden fange ved navn Emil Rottmayer. 

Så skal der brunches

I lørdags var jeg til min venindes 18 års fødselsdags brunch. Det var en rigtig hyggelig dag med en masse søde damer, både fra gymnasiet, men også helt tilbage fra hendes folkeskole. Jeg har kendt Caroline i rigtig mange år, og jeg kender derfor hendes familie og veninder ret godt. Hun fik en masse lækre gaver, og det var svært ikke at blive bare en smule jaloux, selvom man har været der og prøvet det selv. 
 Sådan var Caroline pigens gave pakket fint ind. Af mig fik hun et par lækre handsker, som i kan se længere nede i gave regnen. 
Caroline og hendes søde kæreste Parathan. Og så har Hannah til højre en blog og er ret sej, tjek hende ud her: http://hannahbang.blogspot.dk/

Når alt er godt, også bag skærmen

Nogle gange tænker jeg lige to gange inden jeg smækker et pladder romantisk indlæg op, fordi jeg i nogle tilfælde selv kan gå hen og blive provokeret af andre bloggere der gør det; hvorfor, er jeg ikke helt sikker på. Måske bunder det i noget misundelse – men så alligevel ikke, for hvad har de som jeg ikke har? Måske er det ikke så meget misundelse, men mere frygten for mindreværdskomplekser. At jeg ikke kan leve op til andre mennesker og deres lykke. Nu kan jeg med dette blogindlæg vælge at iscenesætte tingene sådan at jeg ‘overgår’ andre bloggeres kærligheds/kæreste indlæg, eller i hvert fald forsøge. Det er bare slet ikke min intention. Jeg ønsker at de bloggere der skriver indlæg om deres ultimative lykke og forelskelse er virkelig – at det er deres sandhed, og det ikke bare er noget de skriver fordi det gør en god blog. 
Min pointe er bare at jeg er glad – glad for hvordan tingene er lige nu. Selvom jeg sikkert vågner på mandag og føler at det hele er lort, at jeg ikke gider mere og at verden kan fortsætte uden mig, for jeg ligger under min dyne; så ved jeg at alting er godt lige nu! 
Tak skat <3 Snart 2 år bare dig og mig