On the road

Sådan her så starten af min påskeferie ud. På bagsædet af min mormor og morfars bil, med en stor kakao to-go, Woman og ikke mindst min rødepude. Foran mig lå en 5 timers køretur, og så 1 ½ time med færgen bagefter. Det var faktisk en yderst behagelig tur, hvor jeg fik læst blad, hørt musik og sovet. 
Jeg tænker at jeg vil lave et indlæg med en collage, med stemningsbilleder fra min tur, så det ikke bliver alt for tungt og kedeligt. Jeg kan godt røbe at jeg havde en dejlig ferie, og jeg tror aldrig jeg har tilbragt så meget tid sammen med hele min familie. 

Lai lai

Jeg havde lidt lovet billeder fra mig og Thereses date, og da hun så slog ovenstående billede op på min facebook væg, synes jeg også i skulle se det! Lige da dette billede blev taget, sad vi på Lai Lai i Helsingør og smovsede sushi! Ikke dårligt nej.

Anything could happen

Jeg havde en spøjs og dejlig aften med Therese i går! Meget spontant tog vi på restaurant, og så havde Therese ellers pakket hvidvin, øl og spejlrefleks, så vi sammen kunne udforske Helsingørs gader. Vejret var noget lort, men vi var tæt pakket ind, og humøret var højt. 
Måske kommer der billeder fra aftenen, we will see! 

Hygge med hygge på

I må godt hade mig – men det her er faktisk min yndlings årstid. Jeg elsker undskyldningen for at putte under dynen med manden, eller min hund Dexter. Jeg elsker at komme hjem om eftermiddagen, for at opdage at min lillebror har lavet en kande te. Og hvem elsker ikke at kunne svøbe sig i store bløde striktrøjer og fine tørklæder? Lag på lag er jo skønt!

En søndag på stranden

Efter noget frisk luft og et hurtigt besøg hos en ven, har jeg fået det en anelse bedre. Så meget bedre at jeg kan skrive et indlæg til jer i hvert fald! 
I søndags brugte jeg dagen i solen med manden og hans gode ven, hvor vi lå som sild i en tønde på den lokale strand. Resten af Danmark ville jo også gerne en tur til vandet. Det betød egentlig ikke så meget andet end masser af liv, og glade dage. Jeg synes også det er super underholdende, at se hvor forskellige mennesker egentlig er. 
Som det ser ud nu, smutter jeg en tur på stranden igen allerede i morgen, med søde Therese efter skole!