Farvepust

Hej bloggen. Jeg har haft en rigtig dejlig weekend, helt efter mit hoved! Det får mig til at længes endnu mere efter efterårsferien, for mandagen fik alligevel taget røven på mig. Selvom jeg gik tidligt i seng og sov lidt længere, var det så svært at komme ud af sengen. Det var mest på grund af at jeg vågner til en mørk verden udenfor, og hver morgen er jeg bange for, at vi er gået over til vintertid, men at jeg er den eneste der har glemt det! Det positive ved i dag er at vi fik dejlig tidligt fri – vi er gået i gang med AT projekt, som skal munde ud i en synopsis og en mundtlig fremlæggelse på torsdag, men i dag fungerede mere som en brainstorm.  Så da jeg allerede kl. 12.30 var hjemme, bestemte jeg mig for at gå i gang med at samle det Ikea møbel og nogle andre småting jeg fik købt i lørdags, da mig og min kæreste var på ‘date’. 
Jeg fik købt Råskog til 350kr som er det grå stativ, derudover købte jeg nogle helt plain hvide kasser, som er rigtig smarte til opbevaring af de ting man ikke rigtig ved hvor man ellers skal gøre af. Det skal lige siges at den var et helved at samle!!
Og så købte jeg den lille plante til at stå på min reol. Jeg har ellers aldrig haft planter på værelset før, men lige pt er der 2, så det er rekord. Jeg elsker det pust en grøn plante giver. 

Vi var også en tur i Søstrene grene, hvor jeg fik købt en masse fine små ting. Som blandt andet blev brugt til at pakke min kusines 9 års fødselsdagsgave ind.

Hygge med hygge på

I må godt hade mig – men det her er faktisk min yndlings årstid. Jeg elsker undskyldningen for at putte under dynen med manden, eller min hund Dexter. Jeg elsker at komme hjem om eftermiddagen, for at opdage at min lillebror har lavet en kande te. Og hvem elsker ikke at kunne svøbe sig i store bløde striktrøjer og fine tørklæder? Lag på lag er jo skønt!

Summertime happiness

I lørdags nød vi vores have, og noget dejlig grill mad. Vores have er ikke stor, men den har charme og personlighed, og blandt andet vores ferskentræ har vokset sig stort og prægtigt. Da det begyndte at blive koldt krøb mig, mit vedhæng og min lillesøster ind i sofaen for at få et godt grin over Hangover 2, imens mine forældre drak sig glade i fællesskab med resten af nabolaget, med musik og lyskæder. 

EN AFTENTUR

Skjorte, taske og Bh fra H&M, Shorts fra Vero Moda. (hvem sagde fattig studerende??)
De her billeder er fra aftenen hvor mig og manden var inde og se den nyeste Batman film. Jeg fik bare aldrig rigtig lagt dem ud, selvom jeg egentlig synes de er blevet vildt gode! Martin vil helt sikkert gerne have æren for at have taget dem, så credit til ham! Vi havde en fantastisk dage, hvor vi rigtigt var på date – på min regning faktisk. Det er ikke så tit det sker, så når det rent faktisk sker, er det værd at nævne for jer! Ikke at jeg er nærig. Okay jo – jeg er nærig, men ikke overfor Martin. Jeg er nærig når det kommer til tøj, hvorfor købe lidt dyrt og godt, når man kan købe meget godt billigt?!

A GOODNIGHT KISS

Så er jeg på vej i seng! I dag har været en fin nok dag. Der er ikke rigtigt sket det vilde. Jeg har gået en tur i skoven med min hund, blogget, skrevet en jobansøgning og ordnet nogle bank papirer. Jeg har ikke haft overskud til at tage makeup på, så derfor ingen ansigt closeup billeder, men i morgen skal jeg vise jer noget fantastisk jeg har fået af Martin, og der er det oplagt at tage makeup på!

Kan i fornemme at jeg er glad for at have mit kamera tilbage? Det er så fantastisk at det bare virker, i stedet for alle de problemer jeg havde med det tidligere. 

Sov godt <3