Bløde Nuancer

Jeg elsker farve kombinationen af min nederdel og min nye strik fra H&M, som jeg også købte i lørdags. 

Farvepust

Hej bloggen. Jeg har haft en rigtig dejlig weekend, helt efter mit hoved! Det får mig til at længes endnu mere efter efterårsferien, for mandagen fik alligevel taget røven på mig. Selvom jeg gik tidligt i seng og sov lidt længere, var det så svært at komme ud af sengen. Det var mest på grund af at jeg vågner til en mørk verden udenfor, og hver morgen er jeg bange for, at vi er gået over til vintertid, men at jeg er den eneste der har glemt det! Det positive ved i dag er at vi fik dejlig tidligt fri – vi er gået i gang med AT projekt, som skal munde ud i en synopsis og en mundtlig fremlæggelse på torsdag, men i dag fungerede mere som en brainstorm.  Så da jeg allerede kl. 12.30 var hjemme, bestemte jeg mig for at gå i gang med at samle det Ikea møbel og nogle andre småting jeg fik købt i lørdags, da mig og min kæreste var på ‘date’. 
Jeg fik købt Råskog til 350kr som er det grå stativ, derudover købte jeg nogle helt plain hvide kasser, som er rigtig smarte til opbevaring af de ting man ikke rigtig ved hvor man ellers skal gøre af. Det skal lige siges at den var et helved at samle!!
Og så købte jeg den lille plante til at stå på min reol. Jeg har ellers aldrig haft planter på værelset før, men lige pt er der 2, så det er rekord. Jeg elsker det pust en grøn plante giver. 

Vi var også en tur i Søstrene grene, hvor jeg fik købt en masse fine små ting. Som blandt andet blev brugt til at pakke min kusines 9 års fødselsdagsgave ind.

On the road

Sådan her så starten af min påskeferie ud. På bagsædet af min mormor og morfars bil, med en stor kakao to-go, Woman og ikke mindst min rødepude. Foran mig lå en 5 timers køretur, og så 1 ½ time med færgen bagefter. Det var faktisk en yderst behagelig tur, hvor jeg fik læst blad, hørt musik og sovet. 
Jeg tænker at jeg vil lave et indlæg med en collage, med stemningsbilleder fra min tur, så det ikke bliver alt for tungt og kedeligt. Jeg kan godt røbe at jeg havde en dejlig ferie, og jeg tror aldrig jeg har tilbragt så meget tid sammen med hele min familie. 

Close

Små bidder af mit outfit fra i går