Farvepust

Hej bloggen. Jeg har haft en rigtig dejlig weekend, helt efter mit hoved! Det får mig til at længes endnu mere efter efterårsferien, for mandagen fik alligevel taget røven på mig. Selvom jeg gik tidligt i seng og sov lidt længere, var det så svært at komme ud af sengen. Det var mest på grund af at jeg vågner til en mørk verden udenfor, og hver morgen er jeg bange for, at vi er gået over til vintertid, men at jeg er den eneste der har glemt det! Det positive ved i dag er at vi fik dejlig tidligt fri – vi er gået i gang med AT projekt, som skal munde ud i en synopsis og en mundtlig fremlæggelse på torsdag, men i dag fungerede mere som en brainstorm.  Så da jeg allerede kl. 12.30 var hjemme, bestemte jeg mig for at gå i gang med at samle det Ikea møbel og nogle andre småting jeg fik købt i lørdags, da mig og min kæreste var på ‘date’. 
Jeg fik købt Råskog til 350kr som er det grå stativ, derudover købte jeg nogle helt plain hvide kasser, som er rigtig smarte til opbevaring af de ting man ikke rigtig ved hvor man ellers skal gøre af. Det skal lige siges at den var et helved at samle!!
Og så købte jeg den lille plante til at stå på min reol. Jeg har ellers aldrig haft planter på værelset før, men lige pt er der 2, så det er rekord. Jeg elsker det pust en grøn plante giver. 

Vi var også en tur i Søstrene grene, hvor jeg fik købt en masse fine små ting. Som blandt andet blev brugt til at pakke min kusines 9 års fødselsdagsgave ind.

NEW IN

Jeg har jo som sagt snoldet lidt.. Jeg kunne ikke stå for denne top, med så fin en detalje ved stropperne – og den så oven i købet var sort og billig! Ja tak. 120kr kom jeg af med i Vero Moda for toppen. Men kender i det, at man bare ikke kan købe toppen, uden at købe den meget fine halskæde som passer til? Sådan havde jeg det. Til mit forsvar har jeg kigget på den flere gange, så nu skulle det være, den kostede 100kr og er fra Pieces. 

ALL A GIRL NEEDS

Enhver piges våde drøm, det er sådan jeg vil beskrive mit nye kit med pensler og børster – også er der 34 af dem. Der er en pensel til alt. Det er for mig en ekstravagant oplevelse hver dag, og så har jeg fået dem af ham den dejlige. Jeg har lovet mig selv at passe så godt på dem som overhovedet muligt, rense dem og det hele. 

Sådan her ser jeg ud efter 2 uger i Italiens hede, og derefter 5 dage i kolde Danmark. Jeg kan mærke hvordan farven langsomt forsvinder for hvert bad jeg tager og hver dag der går. Heldigvis kan jeg holde den lidt kørende med mine dejlige børster og en solskinspudder!! 

NEON

I fredags tog min meget tålmodige kæreste mig med i h&m, da jeg grædende fandt ud af at der var ‘dresscode’ til aftenens gymnasie fest. Panik. Det var et ren og skær mirakel, at det var så let at finde den perfekte løsning, (Martin virkede også ret lettet haha!). Da jeg stod ved disken og betalte for en meget neon pink BH, og en meget neon grøn top, var jeg godt tilfreds. Så fik den neon tendens alligevel ram på mig til sidst! Og kombineret med knæklys-smykker, så jeg ret godt ud i UV-lys hvis jeg selv skal sige det. Jeg havde en vild og våd aften med festligt klædte mennesker, Wafande live, dans og sprut. EG er for vildt!