En lille Update

Så er der ikke længe til at jeg vender snuden hjemad. I overmorgen sidder jeg i en bil på vej hjem fra Læsø, og selvom det har været fantastisk hyggeligt savner jeg min kæreste super meget. Og min seng. Og min pc. Ipaden er ved at dø for strøm, men jeg havde lige lyst til at kigge forbi. Vi ses snart igen. 

Close

Små bidder af mit outfit fra i går

Trøstespisning

Jeg havde en ret dårlig start på dagen i dag. Mig og min kæreste kommer ikke til at se hinanden før næste søndag, og jeg så ham sidste gang i morges. Tiden løb fra os, og vi fik bare aldrig sagt ordentligt farvel og det ende egentligt lidt dramatisk. En meget lang historie, gjort meget kort og mystisk. Pointen er at jeg var rigtig trist og ked af det da han var taget afsted – og løsningen blev pancakes til morgenmad! Jeg lavede også en stak til kæreste, som jeg stillede i køleskabet, så han kunne få noget lækkert når han kom hjem fra arbejde. Jeg savner ham allerede lidt.. 
Opskriften er fra min nye kogebog; “Tøsekogebogen” som jeg fik til min fødselsdag, af min søde ven Oliver. Hvis opskrifter er noget i synes er spændende så råb lige højt, for jeg er faktisk ret glad for at lave mad. 

Påskeferie

Jeg tager til Læsø med familien i morgen meget meget tidlig. Vi kører sådan cirka kl. 06.00. Alt for tidligt i min optik, men jeg prøver at trøste mig med at jeg kan sove i bilen. Det ville være en trøst hvis det ikke var for mit halvfærdige kørekort, som jeg ville ønske jeg kunne benytte mig af, i stedet for at være passager. Men det skal nok komme!
Jeg ville gerne have set sådan her ud i dag, men sandheden er en lidt anden. Billedet er dog fra i går, så så langt fra virkeligheden er det ikke.  Skal i noget spændende i ferien? 🙂

Figure 8

Her kommer noget lidt uforpligtende, nemlig to sange af Ellie Goulding som jeg bare ikke kan få nok af. Jeg har hørt dem på repeat i flere dage nu. Lyder som et dårligt salgstrick, men nøj hvor er de gode. Sæt dig, klik, lyt, elsk! 
Jeg skal snart ud af døren og hygge med min kæreste. Han har fundet på et eller andet sjovt, og han leger mystisk og vil ikke afsløre noget, så jeg er spændt!
Jeg er ved at samle grynede og slørede stemningsbilleder ind fra min mobil til jer så vi lige kan catche up. Vi har forsømt hinanden, dig og mig.