As a blogger you are supposed to be a pleaser.

Det er ikke nemt at være blogger. Der er nogle normer for hvad og hvordan man skal skrive og udstille sig selv. At man helst skal have et par lita’er, new balance og Acne basics. Alle ved at folket synes det er hot med outfit posts – og at folket godt kan lide at se hvor eksklusivt man lever og hvor meget sushi og lækker mad man indtager. Hvordan en blogger på magiskvis kan forvandle en skraldesæk til couture. Folket kan også godt lide forbilleder, der har en slank og spændstig silhuet, eller en tilpas flabet attitude der vækker røre i andedammen. 

For det er da en andedam. Fyldt med teenage piger og unge kvinder, der kæmper om læserne. Ingen kritik imod dem som bare HAR DET. X-faktoren som nogen af os andre bare ikke har. Fordi det vi laver jo er set før. Egentlig er det jo noget vi selv har set hos andre. Vi skal i hvert fald reklamere og proklamere for at få den opmærksomhed VI synes VORES blog fortjener, selvom det er svært at få folk til at blive hængende. Nogle gange bliver maskineriet bare for meget. Jeg har svært ved at se hvorfor vi gør det nogle gange. Vi kæmper med næb og klør, fordi vores blog er vores baby. 

Jeg har lyst til at blogge på mine egne præmisser. Jeg har lyst til at bande også selv om tonen måske ikke er passende. Jeg har lyst til at skrive om de aftener hvor min hjerne bliver drukket ud, selvom en læser har givet udtryk for at det sænker kvaliteten på min blog. Jeg har lyst til at poste uperfekte billeder, med trutmund hvis det er det jeg har lyst til. 

JEG ELSKER JO AT BLOGGE FORHELVED… det er ikke det. Det er bare det blogging er blevet til, der skræmmer mig. 

Billedet er mest for lige at slå fast at jeg mente det med trutmunden……………